Kanylen Prikker Til Rysensteens Nye Rektor

I Rysensteens 145-årige historie har der kun været 8 rektorer. Det betyder, at en rektor sidder på posten i gennemsnitligt 18 år. Vi står derfor overfor en historisk begivenhed, når Gitte takker af. Kanylen tog turen til Greve Gymnasium for at møde kvinden, der skal løfte arven: Mette Trangbæk.

Jeg befinder mig på Greve station en kold og grå januareftermiddag. Jeg er på sporet af den kommende rektor. Fra stationen følger jeg strømmen af unge mennesker, som fører mig til Greve Gymnasium. Det er her, Gittes efterfølger sidder lidt endnu.

Jeg går ind på hendes kontor, hvor der er godt fyldt med et bjerg af farvelgaver og en skål chokolade på bordet. Det tegner lovende. Mette smiler og virker ligeså nysgerrig på mig, som jeg er på hende. Der er mange spørgsmål i luften, men vi starter et sted, der binder fortid og fremtid sammen.

Tilbage hvor det hele startede

Det er nemlig ikke første gang, Mette har sin gang på vores gymnasium. Faktisk har hun en historie med Rysensteen, der går 30 år tilbage.

“I skal vide om mig, at mit første rigtige job nogensinde var på Rysensteen Gymnasium,” fortæller Mette og griner lidt. “For mange år siden, da jeg skulle skrive mit speciale på danskstudiet, havde jeg et halvtidsjob på Rysensteen. Dengang var Vesterbro noget helt andet.”

Hun mindes en tid før DGI-byen fandtes, og hvor eleverne drønede rundt i busser til idræt. “Derfor har jeg skrevet det meste af mit speciale på Rysensteen i pauserne, og jeg brugte faktisk også nogle elever som respondenter. Så det er en slags 'full circle' nu at komme tilbage til et helt andet sted.”

GCP og modet til at forandre verden

Nu hvor vi har styr på baggrunden, stiller jeg det store spørgsmål: Hvorfor vil du være rektor på Rysensteen? Mette skal ikke tænke længe.

“Hele dannelsesprojektet,” svarer hun prompte. Hun uddyber, at det ikke kun handler om det faglige, men om at arbejde systematisk med den brede, globale dannelse.

"Det er så vigtigt i gymnasiet, at vi styrker den demokratiske dannelse. Troen og selvsikkerheden på, at man kan forandre verden, og ikke mindst en lyst til at gøre det."

Hun er meget opmærksom på udfordringerne i verden med sociale medier, fake news og AI. Derfor vil hun gerne styrke GCP-delen (Global Citizenship Programme), men i dialog med elever og lærere. Hun har dog også et lokalt blik på verdensborgerskabet:

“Hvad gør en verdensborger lokalt, på Vesterbro, i Danmark? I hedder Kanylen, det skal man også forstå, at man er en del af byen. Kunne man samarbejde mere med nogle NGO'er for at påvirke de nære samfund?” spørger hun retorisk og nævner, at hun netop nu sidder som redaktør på en bog om bæredygtig udvikling, som måske kan bringes i spil.

Hun vil lytte til eleverne før hun beslutter

Selvom Mette har mange idéer, er hendes tilgang lyttende. Hun har en klar plan for sin start, hvor hun vil tale med dem, der er på vej ud.

“Jeg er super nysgerrig efter at høre, hvad det er, I siger. Jeg vil rigtig gerne ud og snakke med alle 3.g'erne, inden de går ud af døren,” siger hun.

Hun vil vide, hvad 3.g'erne har fået med sig - både fagligt og personligt. “Det er først efter, at jeg har lyttet til, hvad 3.g'erne har at sige, at jeg vil komme med min egen fortolkning. Først derefter har jeg også selv en masse ideer.”

Dette fokus på eleverne gælder også trivslen. Selvom hun skifter fra et forstadsgymnasium i Greve til storbyen, ser hun fælles udfordringer. “Jeg tror, at unge mennesker, uanset om man bor i Nordjylland, København eller Greve, har identiske problemstillinger. Det er interessant at finde ud af, om der er en trivselsudfordring på Rysensteen. At vi har en fjerdedel piger på cirka 15 til 25, som er i mistrivsel, er til at tage og føle på. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt.”

En rektor med rejsefeber

Når snakken falder på Rysensteens rejseprofil, stiller jeg hende et spørgsmål: Hvis du skulle til en GCP-destination med en klasse, hvilket land ville det så være?

Mette tager en lang pause og kigger grundigt på listen over de 14 lande. “Det er næsten tarveligt. Det er super svært,” griner hun.

“Jeg har faktisk været i Polen flere gange som gymnast i sin tid. Det var inden murens fald i slut 80'erne. Jeg har virkelig oplevet jerntæppet ned gennem Europa. Det er jo et andet Polen i dag.” Hun konkluderer dog, at hun gerne vil besøge dem alle for at forstå de faglige problemstillinger, eleverne møder.

Hjem til Vesterbro

Når Mette starter den 1. marts, bliver transporttiden kortere. Hun bor nemlig selv på Vesterbro og glæder sig til cykelturen gennem byen.

“Nu, hvor jeg skal cykle igennem Vesterbro, bliver det den bedste rute i skole; ned gennem Sønder Boulevard, så kommer jeg lige forbi Kødbyen,” fortæller hun. Og selvom hun har drukket meget kaffe på 'Mad og Kaffe' med vores nuværende rektor, falder valget på Osteria 16, hvis hun skal pege på en yndlingsrestaurant.

Hvad hun tager med fra Greve

Til sidst spørger jeg, hvad hun tager med sig fra sine 12 år som rektor i Greve.

“Min erfaring er, at hvis man møder folk med en stor grad af tillid og åbenhed, så får man også det tilbage. Når man ønsker at forandre noget, er det vigtigt, at man har en god og tillidsfuld platform at gøre det på,” forklarer hun.

Med løftet om at styrke både elevdemokratiet og samarbejdskulturen, er Mette klar til næste kapitel. “Tusind tak for din tid, Mette! Vi glæder os til at byde dig velkommen på Rysensteen Gymnasium den første marts!”